onsdag den 20. oktober 2010

Efterårsferie



I denne uge har drengene og jeg efterårsferie (Bo skal desværre arbejde). Det er skønt. Vi har ikke mange planer og det kan jeg virkelig mærke, at drengene syntes om. Hver morgen skal Simon dog lige forsikres om, at han ikke skal i børnehaven "i dag".



Vi har dog planlagt lidt, for ikke at gå helt i stå. Vi har været til Halloween i Tivoli Friheden, på besøg hos mormor og morfar, og bedstemor og bedstefar kommer også senere på ugen for at hjælpe med lidt havearbejde. Torsdag skal vi dog en tur på hospitalet med Max, som skal have ledpunktur i hans ene håndled, da han børneledegigt desværre er kommet tilbage :( Men vi tager det i stiv arm og Max glæder sig faktisk til en tur på hospitalet, da det er lig med masser af gaver (læs; pokemonkort ;)

Ren forkælelse

I sidste weekend havde Bo og jeg 3 års bryllupsdag. I den anledning havde Bo været så fantastisk at booke en ”surprise weekend” blot for os to. Børnene blev afleveret hos bedstemor og bedstefar i Kolding - Så var drengene glade og vi to voksne kunne starte vores fynske eventyr.
Vi lagde ud med champagne ved det sydfynske øhav. Chrysleren i vandkanten og én af de gode champagner fra vores private kollektion blev poppet. Herefter videre til Falsled Kro – et fantastisk sted som man kan ane fra billederne nedenfor. Ankomst med kaffe og diverse små lækkerier – hjemmebag.

Vejret var suverænt, så vi gik en tur ved den lokale lystbådehavn – og sad på stendiget og så solen gå ned.
Tilbage til bad og omklædning for at blive treatet med en 5-retters kulinarisk middag. Det var vildt godt. Og masser af vin 
Næste dag stod vi op til et lækkert morgenbord med masser af små specialiteter. F.eks var vores spejlæg lavet at tre små vagtelæg.
Efter en formiddagslur (ja vi var jo afsted uden børn) kørte vi videre til Svendborg hvor vi shoppede og hang ud på kaffebarer. Et smut omkring Tåsinge og videre af små veje til Nyborg.
I Nyborg checkede vi ind på Wellness og Spa hotellet Hesselet. 1 times fuld body massage til hver – og herefter bad og omklædning på vores værelse (med havudsigt over Storebælt). Total forkælelse.

Om aftenen havde Bo arrangeret spisning 500 meter op langs kysten til en ny gourmet restaurant, Lieffroy.
Ny 4 retters menu med vin og andre lækkerier. Efter al den lækre mad gik vi langs vandet tilbage til hotellet, hvor vi spillede yatcy foran pejsen og nød et par pilsnere :).
Næste dag var det store eventyr færdig, men vi var så også klar til at hente vores drenge i Kolding og køre tilbage til Bøghsvej 7.