onsdag den 29. december 2010

Vi skøjter derudaf ;-)

(Næsten) vores egen skøjtebane


Ja så er Stilling sø frosset forsvarligt til, og 1. juledag var der en venlig mand der sørgede for, at vi fik vores egen skøjtebane i Stilling. Sikke en fornøjelse. Lige siden den 25 december har vi været ude at skøje alle fire knap to timer dagligt.

Familien Wase


Eller rettere sagt vi spiller mest ishockey! Dregene er ved at blive super seje til det og selv lille Simon kan nu løbe efter bolden og kun formå at falde hver anden gang han dasker til den! Max er også ved at blive ret god og øver sig i at lave piuetter (billede kommer senere)

Hvad fatter gør er altid det rigtige


Ja øvelse gør mester ;-)


Ja det er lidt glat!!!!!

Juleaften

Så fik vi igen hvid jul. Sikke skønt. Det er det flotteste vejr udenfor og brændeovening kritrer varm og hyggeligt indenfor. Det giver rigtig julestemning.
I år har vi hold jul hjemme hos os selv. Det var virkelig skønt og meget afslappende eftersom at Bedstemor og bedstefar kom med det meste af julemaden. Skønt vi blot var os selv plus bedstemor og bedstefar var juletræet flydt med gaver. Drengene havde dog forinden fået julegaver både fra mormor og morfar samt Besser og morfar Ronald. Men det var vist godt at få gaverne fordelt lidt over julen. Juleaften blev som sædvanlig meget lang for drengene, men de formåede dog at hygge sig den laaaange dag alligevel.
Vi fik den sædvanlige juleand og bagefter tændte Bedstefar juletræet og læste juleevangeliet for os - det er nu sådan en hyggelige og højtidelig tradition. Og efterfølgende gik det løs et par timer med at pakke alle de dejlige gaver op. Sidst på aftenen bad drengene selv om at komme iseng - noget som faktisk aldrig sker, så de kunne altså ikke mere!

Juleaften - Bedstefar læser juleevangeliet


1. juledag (den 25. december) var vi hjemme hele dagen. Det var en dejlig afslappende dag, hvor vi det meste af dagen sad i nattøj og byggede Lego og andet nyt legetøj.

1. Juledag - Drengene bygger Lego

tirsdag den 21. december 2010

Vi ønsker alle en rigtig god jul



Så har tre ud af fire Waser fået juleferie efter et lidt travlt arbejdsår er bag os. Vi afluttede jo vores orlov den 10. februar i år og startede på arbejde få dage derefter. Selvom vi havde haft en fantastisk orlov, glædede vi os alle til at komme igang med hverdagen igen. At få lidt struktur på hverdagen var sjovt nok noget alle syntes at se frem til. Men jeg skal love for, at der arbejdsmæssigt både i foråret og efteråret har været rigtig meget at se til både for Bo og jeg. Så vi syntes begge, at vi nu fortjener en god og afslappende juleferie.

Desværre er grunden til vores lidt tidlig juleferie ikke så opmuntrende. Max har nemlig fået gigt i hans hånd igen, hvilket har bevirket, at vi lige er kommet hjem fra et par dages indlæggelse på Skejby sygehus. Ikke nogen fantastisk start på juleferien, men desværre nødvendig. Vi håber derfor, at hans ledpunktur hjælper ham, så han kan få noget mere bevægelighed i hans hånd og slippe for smerter. Og så beder vi bare til, at der ikke dukker mere op i andre af hans led.

Resten af vinteren og foråret tegner ellers rigtig godt for os allerede. Januar starter for Bo´s vedkommende med - hold fast - hele fire ugers skiferie! Drengene og jeg kører selv til Østrig de sidste to uger og er sammen med farmand i uge 5 og 6, hvor også en masse af vores skønne venner kommer. I uge 7 starter vi så på arbejde igen, men det tegner til at blive stille og roligt i det kommende år. Jeg skal undervise i "gammelt stof" i år, hvilket betyder, at der er langt færre forberedelsestimer der skal lægges forud for undervisningen. Bo vil også forsøge at skære lidt ned på arbejdet, så der er tid til at lave noget mere sammen med vores drenge. Det bliver skønt for alle :)

Ellers vil vi benytte denne lejlighed til at ønske alle vi kender en rigtig god jul -samt et forrygende nytår!

Julehilsner fra Simon Viggo, Max, Bo & Susanne

tirsdag den 14. december 2010

En smuk december



Så flot er julen i år! Man kan da ikke andet end at komme i hyggestemning med sådan en flot udsigt uden for vinduet. Her er ikke gråt og trist men hvidt, smukt og stemningsfyldt. Jeg er jublende lykkelige for den dejlige smukke sne, som ligger på jorden. Det skaber den perfekte julestemning - specielt når vi var godt og grundig misunedelig på dem der holdte jul i Danmark sidste år med masser af sne. Men jeg tror og håber, at det hvide vejr holder mindst et par uger endnu ;-)