lørdag den 27. november 2010

Den første sne



Så er den første sne endelig kommet. Hvor er det skønt og så starter julemåneden i morgen ;) Julepynten er taget ned fra loftet men ikke pakket ud endnu - først i morgen (første søndag i advent). Børnene og jeg kunne ikke være mere glade. Vi har ventet på denne vinter og jul lige siden sidste år - hvor vi var ude at rejse på New Zealand. Billederne er taget i sidste uge, og siden skal jeg love for, at der er kommet meget mere sne. Her i weekenden er vi faktisk sneet inde. Men det er nu også meget hyggeligt, når vi alligevel ikke skal nogle steder. Vi skal bare sørge for at vi har nok æbleskiver og glögg!!

fredag den 5. november 2010

Vi elsker fodbold


I dag var drengene med deres mor i haven. Drengene spillede fodbold imens jeg gik og samlede blade.... På et tidspunkt var jeg indenfor, og da jeg kom ud så jeg dette skønne billede, som jeg bare måtte fange og dele med jer alle. Rigtig god weekend.