Krisetid - af Bo

Vi vågnede til en lørdag, som skulle vise sig at byde på en "større" krise.

Simon havde haft fat i Maxs Nintendo DS. Det var på forunderlig vis lykkedes ham at overskrive Maxs hårdttilkæmpede præstationer i Lego Star Wars - og dermed var Max bombet flere uger tilbage og skulle reelt starte helt forfra. Hold kæft, han var utrøstelig :(

Han var nået SÅ laaangt ....

Da Max skulle forklare dimensionerne af sin frustration, sagde han til Sus, at det svarede til, at Simon havde slettet alle vores feriebilleder fra New Zealand. En klog analogi, som i hvert fald sikrede Sus's fulde opmærksomhed.

Broderkærligheden kunne ligge på et lille sted. Simon forsøgte også diplomatisk at undskylde - og han har nu lovet, at han fremover KUN spiller på sin egen Nintendo. Og det agter vi at holde ham fast på.

Sus og jeg kæmpede. Vi mæglede. Vi lovede at hjælpe Max med at kæmpe sig tilbage i Star Wars universet. Vi tilbød diverse kompensationer. Det blev dyrt ... :)


Efter en runde hjemmelavede boller kastede vi os ud på ski. Lettere overskyet i byen. Der var faldet lidt sne i terrænet, og da vi kom op i højden sneede det stadig og vinden var bindende koldt. En del af området var også lukket på grund af lavinefare. Efter et par insisterende timer frøs vi så meget, at vi var nødt til at køre tilbage til vores lille hyggelig lejlighed. Frokosten bød på hjemmelavet leverpostej medbragte fra mormor i Danmark - det var høj klasse!

Ellers har vi hygget os i løbet af dagen med spil, bøger, PC, bundesliga. Det er gået fint, men lejligheden er så lille, at jeg håber på bedre og varmere vejr de kommende dage :)

Som ses herunder endte dage fint med kælketure i sneen i ly af nattens mørke:

Nye pister

Så er Kappls pister blevet udskiftet med nye skiløjper. Efter 2 uger i samme – lille – skiområde, så vi frem til at skulle prøve kræfter med noget nyt og samtidig at skulle ses med gode venner.

Vi fik afsluttet 1. Runde af Kappl med manér. Simon var med i et slalom løb og var vildt stolt over at få både rygmærke og medalje. Han kørte som nummer to og troede så, at han vandt som nummer to. Vi ville ikke spolere hans glæde, så vi fortalte ham ikke, at han rent faktisk blev sidst. Men det var også en hård konkurrence, og der var næsten 2 år op til den næstyngste, så vi var stolte af ham. Max er ikke rigtig til konkurrence (fandt vi da ud af sidste år til danse institutmesterskaberne. Hvis han ikke vinder, så ramler hans verden!). Så han var så heldig, at han fik en østrigsk skiskolelærer helt for sig selv hele dagen. 4 timer intensiv undervisning i skihop og parallelkørsel. Det var virkelig noget han fik lært noget ved.

Så forlod vi vores base og kørte til satellitbyen Obertauern. Vi lagde ud med at være 4 dage sammen med familien Jessen, der til dagligt bor i Budapest. Drengene – nok specielt Simon – nød at køre lidt på ski sammen med nogle jævnaldrene piger; Luna (3,5år) og Kaya (5 år). De hyggede sig rigtig på bakkerne, og vi fik kørt en masse gode lange blå pister (det er de nemme) og drukket noget Glüwein samt Weissbier. Super hyggeligt ;-).


Herefter kørte vi videre til Lofer, som må siges at være et rigtig dansker område. Her taler næsten alle dansk. Lofer kom på vores ski-landkort, da vi kender nogle fra Kolding, som skulle stå på ski her. Helle og Henrik har tre børn i alderen 4, 7 og 10. Albert på 7 har Max glædet sig rigtig meget til at skulle stå på ski sammen med. Men desværre da vi ankom til Lofer fik vi meldingen, at Albert var faldet på skiskole, beskadiget hans knæ og ikke kom på ski mere (ØV ØV ØV). Men vi besøger dem da hver aften og hygger med nogle Stiegl øl og noget EM håndbold.

Vi har været i Lofer 2 dage nu og drengene og jeg (Sus) holder hviledag i dag. I går havde vi det smukkeste vintervejr. Hvidt og rigtig koldt. For første gang måtte Simon og Sus køre i ”pit” og varme sig med varm kakao op til flere gange. Så da det sneede rigtig meget her til morgen, så vi det som en oplagt mulighed for at holde lidt fri. Vi har hygget os med lektier, film og swimmingpool sammen med Albert. Vi må nok sige, at vi havde troet, at vi ville holde lidt flere hjemmedage med lektielæsning, men da vi kun har haft 2 – ikke fuld solskinsdage – så har bjergenes toppe altså kaldt på os hver morgen :)

Det har været fedt at se nogle nye pister og ses med nogle dejlige venner. Men vi ser også frem til, at vi i morgen – efter ski – kører tilbage til Kappl. Det er dejligt at få serveret mad på hotellerne, men vi kan bedst lide at have vores egen lejlighed og selv lave mad. Det er noget mere hyggeligt, og vi føler os bedre hjemme, når vi nu er af sted i så lang tid.

Men sikke en masse dejlige og aktive dage vi har sammen. Vi er ude hver dag i ca. 6 timer. Vi kommer hjem med røde kinder til varm chokolade (med rom til de voksne) og aftenhygge. Vi udvikler vores skiløb alle sammen. Ja vi nyder livet!

Blog indbydelse

Vores orlov er ved at være slut. Vi ved, at der er mange, som har fulgt vores rejse på vores lille blog.

Vi synes derfor, at det var sjovt og i overstemmelse med tidsånden, at invitere til Simons 4 års fødselsdag via et indlæg på bloggen. Simons fødselsdag markerer samtidig afslutningen på vores rejse, og vi håber, at DU har lyst til at kigge forbi for at være med til at fejre Simon. Vi byder naturligvis på et glas vin og lidt snacks, og vi vil også vise billeder fra vores rejse.



Så på gensyn fredag den 12.2.2010 :)

Skiskole ... det er for cool ;-)

Jeg må altså skrive på bloggen igen i dag. Jeg er ved at boble over af glæde. Vi har bare haft en super fed dag. Max sad hele morgenen og skyndte på os andre tre for at blive færdig. Han ville af sted på skiskole! Simon derimod var lidt mut, da han godt vidste, at han også skulle på skiskole. Ikke noget der passede ham specielt godt, men han var motiveret af en hoppebold, han meget gerne ville have, men som han kun var lovet, hvis han pænt prøvede skiskolen igen ;-)

Vi tog på bjerget og afleverede Simon til en skilærer, der straks bad ham kører lige efter hende. Og til vores store overraskelse, ja så gjorde han det bare. I to lange timer var Bo og jeg alene uden børn på pisterne, og vi kiggede konstant på telefonen. Vi havde sagt, at Simon ikke skulle tvinges på skiskole og de SKULLE ringe, hvis han var ked af det. Nogle børn kører grædende rundt på pisterne hernede sammen med skiskolerne, og det er ikke noget jeg er tilhænger af! Men efter to timer og en masse fræsen ned af pisterne – vi skulle jo nå at køre nogle kilometer inden drengene skulle hentes – ja, så hentede vi to vildt glade drenge, der glædede sig til at vise, hvad de havde lært.

Og sikke en udvikling på blot 2 timer. Wow. Max er begyndt at køre rigtig flot parallelle ski og kan også stoppe sidelæns. Det var lige, hvad vi gerne ville opnå, så det var fedt. Da vi hentede Simon, fik vi at vide, at han havde kørt rigtig flot med de (2 år ældre) andre børn. De havde kørt nedfarten til byen - What ?!?!? – (rød piste) hvilket jeg kun i mine vildeste fantasier havde håbet på, at han ville kunne, lige inden vi skulle tilbage til Danmark. Og han kører allerede nu flot fra side til side for at komme mere sikkert ned af de stejlere stykker. Så dagen endte med en rigtig god nedkørsel fra skiterrænet og helt ned til byen, hvor vi så kunne gå det sidste stykke hjem til lejlighede ;-)

Vi er bare to pave stolte forældre i dag. Og drengene skal i skiskole igen i morgen. Max hele dagen og Simon dog kun formiddag.

Nye udfordringer ;-)

Nu har vi stået på ski i mere end en uge. Det har virkelig været fedt. Vi har været heldig med solskinsvejr samtlige dage, god sne og et par drenge der har udviklet sig rigtig hurtigt og bare har syntes det var fedt at stå på ski. Og Simon som mod alle forventninger efter blot den første dag, selv kunne stå ned af børnebakken og efter 4 dage kunne komme med op i terrænet. Max er super hurtig på hans ski, og der varer ikke længe før Bo må lade sig overhale … nå, måske nogle år endnu, hvis du spørger Bo?! Men han er sej og han kører på samtlige pister. Dog vil han helst køre off-piste (uden for pisterne) og finde hop. Han kører dog med lidt for meget ”Dansker-stil” dvs. i plov, men det må vi jo bare få gjort noget ved i løbet af den næste måned. Vi bor rigtig godt. Kun 200m fra pisten, så Bo og Max kan køre på ski til og fra huset. Simon og jeg kører dog i bil hen til Kabinen, da han ikke kan tage nedkørslen til byen endnu. Men måske kommer det sidst på vores tur. Det kunne være sjovt.

Drengene har virkelig knoklet og knoklet her i starten, men nu begynder de også at syntes, at det er lidt mindre sjovt, at skulle det samme hver dag. Det er klart, så vi tager det ret roligt. Men de er ikke længere lige så nemme at jage ud af døren om morgenen og efter at par timer på ski, ja så vil de egentligt gerne hjem og lege igen. De elsker at lege i lejligheden, som er blevet omdannet til en ”Gormitti Borg” (Ja, jeg har måtte frede soveværelse efter flere gange at skulle rydde min seng for figurer, når jeg skulle i sove). I går fik de en hel fridag herhjemme, men det syntes ikke at have hjulpet på deres lyst for at komme af sted her til morgen igen.

Vi er begyndt at presse Simon lidt (som kun reagerer ved navnet ”Lynet Mc Queen”, når han står på ski. Han er lidt sjov, for han bliver sur, når vi kalder ham Simon. Han er jo sej som en ræserbil på bakkerne). Men han vil hellere ræse ned af børnebakkerne end de lidt stejle oppe i terrænet. Han syntes det er kedeligt at skulle køre fra siden til siden for at komme sikkert ned af de stejle bakker. Og Max ja han er nok også ved at være lidt træt af altid at køre med en voksen. Drengene mangler nok lidt jævnaldrende legekammerater i sneen, for at det stadig er lige sjovt hver dag.

Så derfor sendte vi Max på skiskole i dag – mest af alt i irritation over, at han ikke gad høre på, hvad Bo og jeg ville lære ham. Skiskolen var lige det der skulle til for at gøre skiløbet sjovt igen. Han glæder sig allerede til i morgen. Vi fik fat i en dansk skiinstruktør og på holdet var 3 andre danskere og en østriger. Super fedt og Max syntes det er meget sjovere, end at køre med hans forældre. Så nu har vi tilmeldt ham for de næste tre dage; 4 timer om dagen. Vi vil også forsøge os med at sende Simon et par timer på skiskole igen i morgen, men vi forventer ikke det store. En ting er Bo og jeg dog enig om; han skal ikke være ked af det, så må vi bare selv køre med ham. Men det ville da være lidt fedt igen med at par timer på ski sammen vi to voksne :). Nu får vi se. Det skal jo helt sikkert være sjovt at stå på ski for os alle 4!!!

I weekenden tager vi til Salzburg området, hvor vi skal mødes med Charlotte, Jacob, Luna & Kaya. Det bliver dejligt at ses med nogle andre. Måske giver det også Bo og jeg en chance for at køre lidt flere kilometre, når vi er nogle flere voksne til at skiftes til at tage børnene. Luna er lige så gammel som Simon, så det bliver lidt sjovt at se, om de ikke godt kan få glæde af hinanden på ski. Vi skal bo på hotel med pension og pool, så der skal bare råhygges. Vi glæder os!

Vi er på ski !

Så har vi fået sne under vores ski. Super skønt og mod al forventning har vi haft fuld sol næsten hele tiden. Drengene knokler derudaf og nyder at stå på ski sammen. Specielt Simon har gjort enorme fremskridt på bare kort tid. Efter kun en dag på ski kunne han selv komme ned at den nemmeste bakke og fra dag til dag har han udviklet sig så godt, at han i dag (4 dag) kan komme med os andre op i terrænnet (på de blå pister). Det ser vi virkelig frem til – også Simon, som bare vil køre der, hvor Max er ;-).

I dag var det egentligt meningen, at vi ville give drengene en hviledag. De har gjort det super godt. Men solen skinner og bjergenes tinder kalder altså på os her fra hyttens vinduer. Her er altså bare så flot. Bo er taget af sted – kunne ikke vente, så jeg har lovet drengene at de må lege lidt, mens jeg får opdateret vores blog.

De nyder virkelig at være sammen igen. Da vi var i DK nød Max igen at lege med sine kammerater. Men da de begyndte at gå i skole, og han blot skulle blive hjemme, var han klar på en skiferie. Simon har haft det hårdt i DK. Først og fremmest var han syg den første uge, vi var hjemme og yderligere savnede han ”bare at være sammen med” sin storebror. Han ville helst ikke lege med hans kammerater, så da vi meddelte, at vi forlod Bøghsvej igen, var der ingen protester – kun jubel – fra drengenes side. Så vi må konkludere, at det ikke var så hårdt at forlade hjemmet igen efter så kort tid, som vi havde frygtet. Nu har vi så booket div. hoteller og boliger her i Østrig frem til den 10. februar, hvor vi så kører mod DK igen og arbejdslivet skal genoptages (Sus med flere arbejdstimer i Horsens – nu med 80 % tid).

Men nu er bloggen opdateret, og vi skal ud i sneen.

På med skiene - af Bo

Så er vi ved at være klar til nye oplevelser. Chrysleren er ombygget med tagbøjler og tagboks, alting er pakket og vi kører om et par timer. Vi glæder os helt vildt.

Vi har været på ski i mange år. Ofte har vi talt om, at det kunne være spændende at prøve at bo i området en længere periode, at leve og arbejde samtidig med at man dyrker sine fritidsinteresser og hobby. Nu skal det prøves af!

Vi har i første omgang booket en lejlighed i Kappl nær Ischgl, hvor vi skal bo frem til 20. januar. Herefter har vi planer om at tage til et skiområde nær Salzburg (Obertauern), hvor vi skal mødes med Charlotte og Jakob, Kaya og Luna fra Budapest, som tager turen ned for at "lege med os". Når de bliver trætte (...), så satser vi på at besøge Pyg og Bøtte, Rikke, Albert og Signe (det var vist nok dem alle?) fra Kolding, som også ferierer den nær Salzburg (Lofer). Når vi er færdige med at genere dem, så er det formentlig retur til Kappl, hvis alle ellers stadig er friske på at lege mere i sneen :). Hvis vi holder så længe, så skulle vi også gerne nå at hilse på Martin og Mona, Mette og Cecillie fra Hobro, inden vi vender snuden hjemaf mod Danmark. Nu må vi se ...

I første omgang bor vi her - vi har lejet 1. sal:


Der er en dobbeltseng i overskud, så der er åbent hus, hvis man kommer forbi de kanter!


Nytåret har vi tilbragt i selskab med Lisa og Mikael Grell Gøttler (det hedder de faktisk) for 11. år i streg. Nu må det også være nok :). Mikael og Lisa var også netop returneret fra en længere rejse i Australien. Så det var en aften i forskudt tid, da vi alle sammen var lidt jetlagget, men vi holdte da det til trods ud til kl. 04.00 om morgenen. En aften med masser af rejseanekdoter. Det var lidt som at være i et paralleltunivers, men det var nu super hyggeligt.

Ellers er de første dage af januar gået med at gense familie og venner. Det har været skønt med en masse varme og gensynsglæde. Så vi glæder os (også) allerede til mere permanent at komme retur til Bøghsvej 7 - og til en mere normal hverdag :).

Men nu - "Kappl - here we come"