Jeg må altså skrive på bloggen igen i dag. Jeg er ved at boble over af glæde. Vi har bare haft en super fed dag. Max sad hele morgenen og skyndte på os andre tre for at blive færdig. Han ville af sted på skiskole! Simon derimod var lidt mut, da han godt vidste, at han også skulle på skiskole. Ikke noget der passede ham specielt godt, men han var motiveret af en hoppebold, han meget gerne ville have, men som han kun var lovet, hvis han pænt prøvede skiskolen igen ;-)
Vi tog på bjerget og afleverede Simon til en skilærer, der straks bad ham kører lige efter hende. Og til vores store overraskelse, ja så gjorde han det bare. I to lange timer var Bo og jeg alene uden børn på pisterne, og vi kiggede konstant på telefonen. Vi havde sagt, at Simon ikke skulle tvinges på skiskole og de SKULLE ringe, hvis han var ked af det. Nogle børn kører grædende rundt på pisterne hernede sammen med skiskolerne, og det er ikke noget jeg er tilhænger af! Men efter to timer og en masse fræsen ned af pisterne – vi skulle jo nå at køre nogle kilometer inden drengene skulle hentes – ja, så hentede vi to vildt glade drenge, der glædede sig til at vise, hvad de havde lært.
Og sikke en udvikling på blot 2 timer. Wow. Max er begyndt at køre rigtig flot parallelle ski og kan også stoppe sidelæns. Det var lige, hvad vi gerne ville opnå, så det var fedt. Da vi hentede Simon, fik vi at vide, at han havde kørt rigtig flot med de (2 år ældre) andre børn. De havde kørt nedfarten til byen - What ?!?!? – (rød piste) hvilket jeg kun i mine vildeste fantasier havde håbet på, at han ville kunne, lige inden vi skulle tilbage til Danmark. Og han kører allerede nu flot fra side til side for at komme mere sikkert ned af de stejlere stykker. Så dagen endte med en rigtig god nedkørsel fra skiterrænet og helt ned til byen, hvor vi så kunne gå det sidste stykke hjem til lejlighede ;-)
Vi er bare to pave stolte forældre i dag. Og drengene skal i skiskole igen i morgen. Max hele dagen og Simon dog kun formiddag.
