onsdag den 29. december 2010

Juleaften

Så fik vi igen hvid jul. Sikke skønt. Det er det flotteste vejr udenfor og brændeovening kritrer varm og hyggeligt indenfor. Det giver rigtig julestemning.
I år har vi hold jul hjemme hos os selv. Det var virkelig skønt og meget afslappende eftersom at Bedstemor og bedstefar kom med det meste af julemaden. Skønt vi blot var os selv plus bedstemor og bedstefar var juletræet flydt med gaver. Drengene havde dog forinden fået julegaver både fra mormor og morfar samt Besser og morfar Ronald. Men det var vist godt at få gaverne fordelt lidt over julen. Juleaften blev som sædvanlig meget lang for drengene, men de formåede dog at hygge sig den laaaange dag alligevel.
Vi fik den sædvanlige juleand og bagefter tændte Bedstefar juletræet og læste juleevangeliet for os - det er nu sådan en hyggelige og højtidelig tradition. Og efterfølgende gik det løs et par timer med at pakke alle de dejlige gaver op. Sidst på aftenen bad drengene selv om at komme iseng - noget som faktisk aldrig sker, så de kunne altså ikke mere!

Juleaften - Bedstefar læser juleevangeliet


1. juledag (den 25. december) var vi hjemme hele dagen. Det var en dejlig afslappende dag, hvor vi det meste af dagen sad i nattøj og byggede Lego og andet nyt legetøj.

1. Juledag - Drengene bygger Lego