Efter 8 uger i New Zealand og efter mere end 7.000 km på landevejen føler vi os kapable til at give lidt information og inspiration til andre, som overvejer New Zealand som rejsemål, og gerne vil vide lidt om, hvad de går ind til.
Så under mottoet "Næsten som at være der selv ...",følger her en længere smøre.
New Zealand er et utroligt nemt og komfortabelt land at rejse i – og oplagt i særdeleshed for børnefamilier. Mentaliteten, befolkningen og klimaet minder meget om vores hjemlige breddegrader. New Zealand er utrolig velorganiseret og let tilgængelig for turister – de har også mange af slagsen. Hver lille by i NZ har deres egen i-site – eller turistinformation. Overnatning, herunder B&B, tilbydes nærmest på hvert andet gadehjørne, og der er tilbud, som passer til enhver præference og enhver pengepung. Det er et virkelig massivt og bredt udbud.
Der er ingen farlige dyrt i New Zealand. Der er rigtig mange veldokumenterede vandreruter og gåture, som bringer os igennem regnskove og andre mindre fremkommelige terræner, og vi kan med sindsro sende børnene af sted i disse omgivelser, velvidende at der f.eks. ikke findes slanger i NZ. (I Thailand skal man passe på, selv når man bevæger sig rundt på hotellet.)
NZ har amerikanske supermarkeder med et kæmpeudbud af varer. De har åbent 7.00 til 22.00 hver dag alle ugens 7 dage. Og udbuddet af butikker er ret omfattende, så de fleste steder kan man snige sig i et velassorteret supermarked. Oksekød, fårekød og hjortekød er ekstrem billigt sammenlignet med danske forhold, mens hønsekødet ofte er ret dyrt. Der er ufattelig mange får i New Zealand, og synet af en kvægmark her i NZ sender mine tanker tilbage i min barndom, hvor tætheden af kvæg på en græsmark var sammenlignelig med forholdende her i NZ. Det ser simpelthen bare fedt ud. Befriende på en eller anden måde. Hjortefarmene har vi også set nogle af, men slet ikke i samme antal som kvæg og får.
Tyveri virker ikke som et stort problem. Vi har på intet tidspunkt følt os truet eller nervøs ved at efterlade vores autocamper. Og efter sigende er det også et ret begrænset problem her. Det er utrolig rart, at man ikke hele tiden skal nervøs for at blive ribbet.
Det er billigt – i forhold til danske forhold – at spise ude. NZ tilbyder et bredt udbud af kontinental mad, så menuen er sjældent et problem for børnene. Jeg vil tillade mig at mene, at kvaliteten af maden er bedre i Danmark, men til gengæld er prisen også typisk 3-4 gange så høj.
Efter 7.000 kilometer HAR vi lært at køre i venstre side. Det gør man faktisk ret hurtigt! Men jeg har stadig ikke lært at sætte mig ind i bilens højre side. Forleden var mine tanker lidt et andet sted, og det lykkedes mig at sætte mig ind i venstre side med bilnøglen i hånden og praktisk talt lede efter rattet. Jeg havde fået et enkelt glas vin, og var bange for om nogle havde set det – og antaget mig for total palermo.
Vejene i NZ er ikke noget at skrive hjem om. 95% af vejnettet er 2 sporet landevej – altså med modkørende trafik. Der er en lille smule motorvej på nordøen omkring Auckland og lidt på Sydøen omkring Christchurch, men det er forsvindende lidt. Så man skal indstille sig på livet på en 2-sporet vej. Hovedvejene (f.eks. dem nummeret 1-9) er fornuftige af færdes på, men et gennemsnitshastighed på omkring 70 km/t (!), vil jeg skyde på. Men selv hovedvejene byder på bjergkørsel og hårnålesving, så man bliver helt svimmel. Balladen er for alvor løs, når man vælger sig en scenic route(dem uden for nummer eller med 2 cifre). Så er der ofte dømt bjergkørsel og en gennemsnitshastighed på 40-50 km/t. Det skal man lige lære at have med i sine overvejelser, når man om morgenen planlægger dagen rute :).
Til gengæld er trafikken begrænset, når man kommer lidt på afstand af Auckland. NZ er ca. 6.5 gange større end Danmark, mens populationen er 4 mio. Altså en befolkningstæthed, som er mærkbar anderledes end i Danmark. Det kan man også sagtens se på landevejen, hvor man kan køre mange kilometer på de mindre veje uden at møde en eneste modkørende. Når man endelig møder én, så er det oftest en autocamper :).
Netop i trafikken med masser af langsomme autocampere, og europæere som ikke er helt dus med at køre i venstre side, viser New Zealænderne deres venlige sind og udviser en fin tålmodighed med alle turisterne.
Vejarbejde, som der faktisk er en del af, foregår med hastighedsbegrænsninger på 30 km/t – det er langsomt. Og ofte er trafikken reguleret manuelt via et skilt, som vendes af en person med radiokontakt til sin makker i den anden ende. Det virker helt rørende i denne tidsalder.
Til trods for alle de snoede veje, så må jeg erkende, at jeg ikke synes, at afstandene (også tidsmæssigt) mellem de store byer er skræmmende. Det er relativt hurtigt, at køre fra den ene ende af nord- eller sydøen til den anden. Og brændstoffet er jo billigt – omkring 6 kr. for en liter benzin og 4 kr. for en liter diesel. Så det er bare at give den gas :).
Selv om brændstof er billigt, så er det mit indtryk at New Zealænderne er meget miljøbeviste. De har deres eget Department of Conservatory, som administrerer og varetager rigtig mange af naturcampingpladser, naturreservaterne og andre fredede områder. Samtidig overvåger de og rådgiver turistbranchen om, hvordan de kan drive en bæredygtig forretning, samtidig med at de beskytter naturen og dyrelivet omkring dem. På mange af de ture, som vi har deltaget i, har der været restriktioner på, hvor mange gange en dyreflok må besøges dagligt, eller hvor mange fartøjer der må være til stede på samme tid. Det gør kun vores oplevelse bedre, når vi ved, at dyrene og naturen også får en chance. NZ eksporterer også massive mængder af træ, men det fornemmer man også, at de tager meget alvorligt. Ikke mindst belært af deres fortid med rovdrift på Kauri træer, hvor der i dag kun er meget få af de rigtig gamle træer tilbage. Så der er ofte genplantningsprojekter.
Ellers er New Zealand jo som beskrevet i vores blog et ekstrem varieret og flot landskab at rejse i. Sydøen forekommer til tider som en zoologisk have, som har åben 24x7, dog med den tilføjelse at de fleste interessante dyr findes på kysterne og i havet, mens landjorden kun har meget få dyr – og ingen rigtig spændende.
New Zealand er jo omgivet af masser af vand. Det virker som om, at hver anden New Zealænder ejer sin egen båd. Alle har en båd, og det forstår man godt. Det er et land med fantastiske muligheder for eventyrlige udflugter til bugter og fjorde, som er total isoleret, uspoleret og sceneriske. Af samme årsag er New Zealand også overbefolket med boliger med beliggenheder der ikke tåler sammenligning med noget andet sted på kloden. Der er virkelig rigtig mange steder, hvor man ville elske at bo. Vi har rigtig mange gange de sidste 8 uger kigget på hinanden og sagt: ”Prøv lige at se det hus deroppe”. Men med alle de tusindvis af kilometer kystlinie, som NZ består af, så er der også massive mange muligheder for eksotiske placeringer – og det findes altså også i hobetal.
Når vi er ved byggeriet i NZ, så er det påfaldende at alle byer stort set er uden skyline; man bygger simpelthen ikke i højden i NZ. Det er ret påfaldende og iøjnefaldende, når man først lige får tanken. Det flade byggeri skyldes formentlig at New Zealand er voldsomt eksponeret for jordskælv; de har faktisk jordskælv her mindst en gange om ugen. Dog er det ofte ganske små og umærkbare rystelser, men ikke desto mindre er fænomenet en integreret bestanddel af deres bevidsthed.
Som et charmende afkast af de særprægede jordbundsforhold i NZ, er store dele af landet påvirket af termisk aktivitet. Det giver en masse lækre varme kilder, som flere steder i landet er konverteret til lækre hot pools. Vidunderligt når man er her lidt uden for sæsonen. Det er ikke som slår, at sidde i 40 graders varmt bad den sidste halve time, inden man kaster sig i kassen for natten. Koncentrerer man sig ikke, så når man ikke sengen, inden man sover :).
Hvornår skal man så rejse til NZ?
Hrm. Her kommer vi jo nok lidt til kort. Vi har kun selv forsøgt os med at rejse lidt skævt på sæsonen, så vi har jo ikke rigtig noget at sammenligne med.
Fordelen ved at rejse uden for sæsonen, som er fra slut december til slut februar, er at NZ ikke er overrendt af andre turister. Mange af oplevelserne (for)bliver mere private og intime, når der er mennesketomt eller kun få medturister. Vi har på intet tidspunkt har problemer med at finde plads på de campingpladser eller de attraktioner, som vi ønskede at besøge. Og det uden at booke i forvejen.
Ulempen er primært vejret. Foråret har i år været specielt koldt i NZ. Det er ikke gjort det bedre for vores vedkommende. Det har til tider været koldt i autocamperen, og det er simpelthen blevet til for få solskinstimer. Den største ulempe har for os været, at vi ikke har kunnet udnytte alle de muligheder, som NZ også tilbyder i højsæsonen på havene omkring NZ. Det er f.eks. svømme med delfiner, snorkeldykning og at nyde strandlivet på nogle af de rigtig mange smukke strande på NZ.
Jeg tror, at hvis der for os bliver en næste gang, så vil vi forsøge os i højsæsonen.
Hvor længe skal man være i NZ for at få et udbytte?
Lad mig bare understrege at rejsen hertil er laaaaaang.
Men når det er overstået, så mener jeg efter at have besøgt NZ, at man sagtens kan få et fantastisk udbytte på 2-3 uger, hvis man rejser rundt med nogle af de store rejseselskaber, som har prøvet turen mange gange. Flere af de oplevelser, som man bare skal have med på NZ, kræver booking og planlægning, da det ofte foregår på bestemte tidspunkter på døgnet. F.eks. skal pingviner opleves i skumringen. De veltilrettelagte ture kan således sagtens præsentere NZs top 10 på 12 dage.
Når det er sagt, så har vi på intet tidspunkt kedet os i vores 8 ugers ophold, måske på nær de sidste 3-4 dage, hvor vi ikke har haft nogle planer – ud over at forberede os på afskeden med NZ.
Hvordan skal man så rejse i NZ?
Vi har foretaget vores rejse primært i autocamper. Det var været en rigtig godt for os med 2 drenge på 3 år og 7 år. Vi har lagt vægt på at spise sundt og varieret, og der har autocamperen været et ideelt udgangspunkt. Igen har sæsonen været en lille smule i mod os, da regn og koldt vejr, indimellem har sat familieidyllen på prøve med 2 drenge, som skal have skudt al deres daglige ration af krudt af på 10-12 kvadratmeter :).
Omvendt har vi ført en relativ isoleret tilværelse i vores autocamper. Det har været for koldt til at grille, og ofte har vi endt med at spise aftensmad inden døre i camperen. Så reelt har vores kontaktflade til omgivelserne været ret smal. Vores ophold på B&B i Queenstown var reelt vores eneste rigtige møde med den menige New Zealænder – og det var faktisk utrolig spændende. Det har vi generelt savner lidt.
De sidste dage af vores ophold har vi kørt i bil og overnattet på hoteller/moteller og B&B. Det er også rigtig nemt og der er som sagt et rigtig stort udbud af overnatningsmuligheder. De fleste er velassorteret med kaffe, kakao og te og som regel en microbølgeovn, men maden derudover skal man selv sørge for fra måltid til måltid. Vi har oftest valgt at lave mad og spist hjemme på hotellet.
Hvis man rejser alene uden børn, så vil jeg anbefale at leje en bil og gennemføre rundrejsen med B&B, hoteller og modeller efter behov. Som par er NZ oplagt at holde golfferie i; de har masser af fantastisk flotte golfbaner. Der findes også rigtig mange mere eksotiske cruise på NZ, som vil være oplagt, hvis man rejser som par. Endelig er der mange vinslotte og vinruter i NZ, som formentlig vil være en utrolig delikat oplevelse, hvis man er til den slags herligheder.
Hvis man rejser med børn, så vil jeg anbefale en autocamper. Det giver en fed fleksibilitet. Hvis man rejser med store børn, så er der en masse aktiviteter, som er rigtig spændende og oplagte. Nævnt i flæng: snorkling, river rafting, faldskærmsudspring, bungy jumping, jetboats, parasejling – der er vildt mange muligheder i NZ. Med store børn skal man springe ud i disse vanvittige udfordringer – det vil give oplevelser for livet.
-------
Vi forlader NZ med en fantastisk oplevelse i bagagen. Et fantastisk land som man kun kan forelske sig i. Vi holder med New Zealand ved VM 2010, hvis Danmark ryger tidlig ud :). Vi har for mange holdepunkter i Danmark til at aspirere til at emigrere til New Zealand – og vi er formentlig også for rationelle til at kaste os ud i noget så vildt, men vi har mødt virkelig mange, som har besøgt landet for 20-30 år siden – og som har valgt at blive. Det gør vi ikke – så vi ses snart i Danmark!
