Vi er stadig i Kaikoura. Synonym med ”Whale watching” og ”Cray Fish”. Been there –
done that!
Vi ankom hertil sent torsdag aften. Fredag formiddag havde vi booket en tur på en båd, som skulle tage os ud til hvalerne. Vi røg af sted med søsyge- og stormvarsel pustende os i ansigtet. Med vi valgte i samråd at tage af sted alle sammen alligevel. På vej ud mod oceanet spottede jeg(!) en hval til højre for båden, som vi fik et fint rendevu med (billeder i tidligere indlæg). Hvaler kan nærmest kun spottes på den søjle af vand, som du puster op, når de ligger i overfladen.
Kun få kilometer uden for Kaikoura går vanddybden fra 100 meter til ca. 1,6 kilometer. Og det vel at mærke i et bjerglignende terræn, som presser en masse fisk sammen på få kvadratmeter – dette giver et unikt spisekammer for hvalerne.
På vores første(!) tur så vi 2 kaskelothvaler. Det var en oplevelse. Super fedt. Hvalerne ligger i overfladen 5-10 minutter for at trække lidt luft ind, og så dykker de igen i gennemsnitlig 45 minutter. Så man skal være heldig, når de kommer til overfladen. Hvalen kan faktisk blive under vandet i op til 2,5 time.
Efter godt en time på søen, annoncerede kaptajnen, at vi desværre var nødt til at returnere, da uvejret nærmede sig hastigt. Vi kunne jo faktisk se fronten ude op havet, og jeg var overbevist om, at vi havde god tid, så vi var lidt utilfredse med at vende om. Vi nåede dog dårligt at kaste trosserne i havnen før regn og storm ramte os. Vildt. De ved jo lidt om, hvad de taler om …
Resten af fredagen hyggede vi omkring autocamperen.
Hvalerne virkede som et fix på os. Vi måtte bare have mere. Det var rigtig spændende for os alle at være på havet og lede efter hvalerne. Og succesraten gjorde det også relativt fornøjeligt. Så vi bookede en ekstra tur lørdag formiddag, da vi konstaterede at vejret var fortrinligt til formålet. Vi var på søen i godt 2 timer, men vi fandt ingen hvaler på denne tur. Der var en del hvaler omkring os, men de nåede alle at dykke, inden vi nåede hen til dem. Sus og Simon blev tilmed en smule søsyge, så de synes, at var OK da kaptajnen annoncerede, at det ikke ville lykkedes på denne tur, og at vi ville returnere til Kaikoura. Vi fik 80% af vores turfee retur, da vi ikke så hvaler. Det sker kun på 1-2% af deres ture, så der var vi desværre lidt uheldige. Men turen på oceanet var cool. Vi så flere albatrosser, men dem skulle vi gerne komme noget tættere på senere på vores tur, hvor vi skal besøge en koloni.
Lørdag eftermiddag spillede Max og jeg minigolf i midtbyen. Ja, OK – jeg tabte en enkelt gang. Det var vist en dårlig bold :). Vi valgte at deltage i en fåreklippeshow, som lå lige uden for byen. Herligt lokalt snit over farmeren og et meget personligt indtryk. Drengene synes, at det var vildt sjovt.
Lørdag aften havde vi bestilt bord på en af de lokale restauranter anbefalet af Loney Planet, hvor vi kastede os over ”Cray Fish”, som er lokalt fanget languster, som minder meget om dansk hummer, men er mere fast i kødet. Det er en stor eksportvare fra regionen.
Efter restaurantbesøget opsøgte vi en lokal bar for at følge New Zealand fodboldhold i deres anstrengelser for at kvalificere til VM sig for første gang i 28 år. De spillede i Wellington, hvor vi var i onsdag, men alt var udsolgt, og det var umuligt at få billetter.
I morgen kører vi videre sydpå mod Dunedin, hvor vi satser på at se pingviner, elefantsøløver og albatrosser. Spændende ...
