torsdag den 10. december 2009

Tilbage på nordøen

Så er vi landet på nordøen igen. Vi har lejet en fed RAV4 til at bringe os omkring i vores sidste 10 dage på NZ. Vi har kastet os over Coromandel halvøen, da det var et af de områder, som vi ikke nåede i første omgang.

Livet uden camperen er lidt anderledes - som forventet. Vi har fået drengene meget tættere på, når vi kører. Puhu. De knævrer konstant. Specielt Simon snakker hele tiden. Og Max er ved at nå den alder, hvor han gerne vil vide alt, hvad vi snakker om - så han spørger HELE tiden. Han vil også helst være en del af familierådet, som bestemmer næste destination - det er ikke altid super nemt. :-). Men vi kan rigtig mærke at drengene bliver store - og det er dejligt.

Uden autocamperen har vi ikke altid vores madplaner under kontrol. Det skal vi også lige vænne os til. Vi gider ikke spise ude hele tiden; maden bliver for usundt og for meget. Så vi har købt en kølertaske og lidt bestik, så nu er vi igen rimelig selvforsynende.

Vi bor væsentlig bedre, når vi overnatter nu. Det er rigtig fedt. Vi har været heldig at vælge nogle rigtig fede overnatninger - og det har alle vist nydt. P.t. er vi uhyggelig fedt inkvarteret få kilometer fra Caheteral Crove og Hot Water Beach, som er to store attraktioner på Coromandel. Vi bor i en Beach Villa med udsigt ud mod det Sydlige Stillehav og direkte adgang til stranden. Det er så fedt, at vi har valgt at bo her i 2 dage. Solen skinner, vi bader og nyder det.Vi har 2 etager og rigtig meget plads - så kig endelig forbi :-).