Og her har vi så Sydøen, og her har vi så Sydøen, og ...
Så har vi taget hul på runde 2 på Sydøen. Vi har ambition om, at køre hurtigere rundt her anden gang.
Nelson og den Abel Tasman Nationalpark bød desværre kun på en enkelt solskinsdag - og den har vi i rigelige mængder dokumenteret nedenfor. Efter yderligere et par dage i let silende regn til relation stor undren hos lokalbefolkningen, valgt vi at "checke ud" og forlade Nelson og Abel Tasman.
Vi kørte mod Picton af kystvejen og klappede dermed en anden "must see" af, idet vi kørte "Queen Charlot Drive", som ad små snoede bjergveje byder på den ene idylliske, turkisgrønne bugt efter den anden. Utrolig mange lækre boliger og med tilsvarende imponerende udsigt.
Vi fandt os en lille campsite og valgte at fricampere. Et fedt sted, hvor Max og Simon lavede deres eget fiskegrej med pinde, klemmer, sten som blylod - og fiskede krabber til den store medalje. Vi fangede dog ikke det vilde og diskutere lidt, om der virkelig var krabber. Næste morgen valgte jeg at tage en morgendukkert i havet/fjorden, da jeg ikke 2 svømmetag rejse mig op med vand til navlen for at få luften tilbage i lungerne efter det første kuldechok, så jeg en kæmpe kongekrabbe en meter fra mine fødder. En stor hudfarvet djævel, som i omkreds var på størrelse med en fodbold. Jeg for ud af bølgen blå for at berette om dette fantastiske syn til Max. Han kastede sig i sine badebukser(!) og vi forsøgte at finde bæstet igen. Det lykkedes desværre ikke, og Max var noget mistroisk - om jeg bare havde fundet på det?!?
Da vi ankom til Picton, som var den by, som vi startede i på Sydøen, da det er her færgen kommer ind - silede regnen stadig ned. Det var den 2. december. Vi gik en tur i byen, men endte hurtigt i autocamperen igen med Bamses Julerejse. Max mener jo, at vi skal se 2 afsnit hver dag. Genudsendelsen fra i går, og så bagefter dagens udsendelse. Altså på DVD - morsomt :)
I mangel af bedre forslag ræsede vi igen ned at østkysten til Kaikuora, hvor vi jo for en månedstid siden så kaskelothvaler. Vi bookede tider til endnu en hvalsafari, da det ubetinget har været een af turens største oplevelser, så det vil vi forsøge igen. Men det regner stadig :(, og turene på havet blev gennemført i dis og dårlig sigt, men uden os.
Vi har i stedet var at tage til Hanmer Springs, som er kendt for deres varme bade. Det har hele tiden været vores plan at komme til Hanmer Springs sidst på turen, så her er vi nu - nybadet, varme og lækre.
Det er stadig gråvejr og til tider en let silende regn. Men man fornemmer foråret lige om hjørnet, spørgsmålet er bare om vi når at få det med ingen vi forlader NZ om ca. 14 dage.
Det dårlige vejr og vores efterhånden udvandede jagt efter nye oplevelser, begynder at tære på familiehyggen. Vi er blevet meget beviste om autocamperens begrænsede størrelse i de seneste dage, hvor Max og Simon foretrækker at lege slåsselege (eller andre latterlig larmende aktiviteter) indenfor i tørvejret. Så vi er vist alle begyndt at se frem mod tirsdag i næste uge, hvor vi afleverer autocamperen og tager hul på et nyt kapitel i vores rejse.
