Yes, vi er ”Airborne”. Men puha, vi har travlt.
Mandag middag fik vi udleveret vores autocamper i Auckland, Nord. Efter 1,5 times introduktionsmøde fik vi udleveret dyret. Den er fed! Sprit ny. Far, DEN er da federe end Chrysleren?! Man kan stadig ane konturerne af et blåt øje på Max :).
Vi var alle 4 voldsomt begejstrede over vores nye køretøj. Under rundvisningen fandt vi ud af, at vægstik i camperen kun virkede, når der var strøm til bilen. Fuck. Dermed var al vores medbragte elektronik igen batteribåren, undtagen når vi er i ”dock” – campingplads eller lignende, hvor vi er på permanent strøm. Hrm. DVD (og TV) skulle bruges varsomt, da det suger al strøm. Fint, vi vender om – tager hjem! Har de da ingen børn, dem som bygger disse maskiner? Vi kunne undvære toilettet for et monster batteri! Bare ungerne kan pacificeres foran ”kassen”. Nå, men det må vi jo lære at leve med – OG få kommunikeret det til drengene …
Og ja, nu har jeg berørt emnet. Toilettet. Det er faktisk en smart indretning. Toilet, håndvask, bruser på ca. en halv kvadratmeter. Men vi var enige om, at vi kun bruger det i nødsituationer. For vi voksne giver det god mening, der er ikke meget privat over en tur på tønden i en autocamper. Og nogen skal jo tømme den! Men Simon – ”Far, jeg skal lave pølser og tis!” Nu! Men aftalen er, at på campingpladser foregår det kun i camperen om natten – og helst kun tis, hvis man kan styre det :).
Nå, nok om det.
Vi kastede os ud i ”den forkerte side” af vejen og klarede turen til ”Pack-and-save”, New Zealands version af Netto. Jeg pakkede alle kufferter ud og indrettede/pakkede autocamperen, mens Sus og drengene shoppede ind til de mest nødvendige fornødenheder.
Indrømmet, vi var lidt rystet, da vi så, hvor lidt plads der var til vores lort i camperen. Heldigvis var der nogle små rum udvendigt, men NEJ – der skulle campingstole og havebord placeres?!?. Hvad gør vi ved vores tomme kufferter? Nu har jeg jo spillet Tetris i mange år, og det kom mig endelig til gode. Det lykkedes mig at stable vores grej sammen, dit, mit, hans og deres – og tilmed 2 rum til madvarer. Så kom Sus og drengene retur – fra shopping. Ja, det fyldte da køleskabe og det meste af de dertil udvalgte skabe.
Men summa summarum, det ser fornuftigt ud. Det kommer til at kræve lidt orden – og det kan Sus vel lære på turen (bååh).
Vores første tur gik ca. 150 km nordpå til Whangarei, hvor vi omkring kl. 18 fandt et idyllisk campingplads ned til fjorden. Det blev vores første overnatning. Fedt sted, dårlig internetforbindelse (kommer der aldrig igen!).
Nå, nu skulle vi se New Zealand! Mod Russel, 60-70 km nordpå. Overkommeligt. Men vi skulle jo se noget, så vi startede med et lokalt vandfald. Nææææ, øøøjjjhhh. Skød et par billeder, og SÅ – så vi tog kystruten … Den var godt nok tegnet af en fyr med parkinton, men det stoppede ikke os. Samtidig havde vi en ambition, om at nå til Russel (Top 10 campsite), så vi kunne nå at lave mad og spise inden mørkets frembrud (det er noget, som vi arbejder med ). Shit, det var Alperne om igen – og igen. Max: ”Far, hvorfor kører du så vildt” – speedometeret var aldrig over 60, men man bliver jo kastet rundt i kabinen bag førersædet. Vi ”nåede” Russel – i mere end én forstand. Jeg tog en løbetur for at afreagere . Og så på nærområdet. Top 10 campingpladsen var fin, men ikke noget som man ligger vågen over om natten …
Næste dag lagde vi mere roligt ud :). Vi provianterede i det nærmeste ”4 four you”- med formålet at kunne overleve i camperen (det gør vi nu nok). Godt middag tog vi en færge og sparede kystruten tilbage – det var en ca. 10 minutters overfart! Derefter kørte vi på tværs af landet – fra østkysten til vestkysten, men jeg har læst, at der intet sted på NZ er mere end 130 km til kysten, så det er som reglen overkommeligt.
Undervejs besøgte vi en grotte, som havde lysende orm som beboere. Det kostede ca. 200 kr. for familien at få en ”Guided tour” – man måtte ikke selv bevæge sig rundt. Hrm, jeg kiggede mistroisk på fyren. Der er 4 grotterne med den slags happening (orme) på NZ, og det var den bedste og billigste – sagde fyren. Hrm. Bill Gates var her sidste år – fint, vi skal ind! :). Checket, selveste Bill-the-man. Nå, men fyren var uendelig flink. Stedet var eget af hans mor, som var maori, og de havde haft stedet i familien i mere end 300 år, og så er det vel reelt ligegyldigt, hvem der ejede det før!?! Men besøget var fantastisk. Det var virkelig en fed oplevelse og rundvisningen var ”excuisite” – selv drengene var betaget.
I aften har vi campet uden for lands lov og ret, på en pynt med en fantastisk udsigt over vandet til noget ”sandy beaches” på den anden side, som er voldsom populære til sand surfing. Hvis vejrforholdene er med os, så sejler vi over i en båd i morgen formiddag for at sandsurfe. Vi har lavet lektier – det går begge drengene meget op i, spillet Uno, spist aftensmad og gået en lang tur på stranden, så nu er der ro i camperen. Vi har ingen adgang til strøm eller lignende, og det nærmeste menneske virker meget lang væk. Vinder rusker i camperen, og vejret er stadig for kold her til at fortjene prædikatet forår. Men vi nærmer os ...
>>Der kommer billeder på, når jeg får vækket Sus ...
