Det er fredag aften. Vi er uden internetforbindelse, så dette indlæg kommer først på bloggen, når vi når noget civilisation.
I går aftes havde vi været på rejse nøjagtig 14 dage. Det er bare syret – det virker som meget længere tid siden, at vi forlod lille Danmark. I dag har vi rundet vores 5. dag i autocamperen – det er også svært at forestille sig, at vi har den ca. 50 dage endnu??
Men vi er efterhånden ved at lære livet i camperen at kende. Og også forstå, hvad det er, som vi har kastet os ud i!
Jeg troede, at jeg skulle på en tur, hvor jeg hver aften skulle sidde og kigge på det New Zealandske natur og tænke store tanker om livet :). Men vi har jo pissetravlt – og det hele tiden. Når vi har spist aftensmad, så vil vi gerne lave noget sammen med drengene udenfor. De sidste 2 aftener har vi været i termiske pools indtil efter mørkets frembrud. Fantastisk. 38, 40 og 42 grader. Det er virkelig lækkert. Kroppen bliver helt afslappet. Derefter hjem og spille et par runder Uno – Simon har næsten vundet hver gang indtil nu. Det kan ikke til stadighed tilskrives held, så vi andre må jo spille, som et ben der sover. Indrømmet for denne begrænsede skare; jeg spiller lidt med ham, når jeg får chancen. Men Max er ved at eksplodere, så heldet må altså tage en drejning, hvis vi skal beholde Max indenfor pædagogisk rækkevidde :). Derefter bruger vi så ca. 1 time på soveritual, og nu er klokken så 22:30! Hvad kunne du tænke dig at lave i dag, Bo? Jeg skriver lige lidt på bloggen …..
Og Sus havde jo regnet med forår, sol og sommer. Hun fryser at h.... til, og specielt om natten. Det sneede Så i dag da vi passerede Auckland, henvendte vi os lige hos KEA camper og fik udleveret 2 ekstra polstrede tæpper samt 2 soveposer! Lige nu sidder jeg i badebukser og skriver på PCen, mens der står en varmeblæser og sender varme vinde henover den seng, hvor jeg skal indfinde mig om kort tid. Sus er enormt skuffet over vejret, og havde vi andre ikke været her, så var hun for længst rejst hjem. Hun er ikke nogen campist; det er vist konklusionen. De færreste campsites lever op til fruens standard. Næ, det virkede bedre på hotellerne i Thailand. Konklusionen er indtil videre, at både Sus og drengene er færdige med offsite camping uden fast strøm. En varmeblæser eller en runde Lille Nørd med DVD’en dræner bilens batteri i løbet af kort tid, så den slags bekvemmeligheder er blacklistet, når vi ikke er strømførende :). Med det resultat, at drengene hver dag siger: ”Skal vi ikke på campingplads” …
Vi har siden sidst bevæget os ned at vestkysten af rute 12 mod Auckland Nord, og vi landede sidst på dagen i Waiwera ot Springs; nu igen på østkysten. Undervejs besøgte vi et sjovt lille sted, hvor et ældre ægtepar havde viet deres liv til at lave puzzles. Det var alt fra professorterning, over ”find-ud-af-at-skille-den-her-ad” til puslespil. De deltog hver år – verden rundt – i opfinder konkurrencer, hvor man præsenterede nye puzzles, som så kunne præmieres efter originalitet etc. Stedet var super cool – Max og jeg var helt vilde med det. I haven havde de lavet en labyrint, hvor vi skulle samle 15 bogstaver, lave 3 ord på 5 bogstaver, som skulle give en meningsfyldt sætning. Vi fandt da bogstaverne… Ordet var ”Dying brain cells”. Yes, tak for det – point taken. Vi fik alligevel vores præmie, da vi kom igennem med en del hjælp fra værtinden. Præmien var en slikkepind. Vi slap derfra med et spil magnetisk skak, et terningepuzzle, som værtsparret selv havde opfundet samt en lille æske med inskriptionen ”50 ways to keep the kids entertained” – den napper vi!
Næste event lå lige om hjørnet. Det var NZs populære Kauri træer. Det var for mig en vild oplevelse, selv om det lyder lidt Søren Ryge agtig. Jeg var under introduktionen – til drengene – kommer til at sige, at det var verdens _højeste_ træer. Træerne var relativ høje, med det vanvittige bestod i, at de var omkring 25 meter i omkreds. Forestil jer lige, hvor vildt dét er! En gang var NZ dækket af Kauri træer, men siden midten af 18-hundrede tallet og frem til 1960’erne har man drevet rovdrift på træerne. I dag er der kun meget få rigtig store træer tilbage :(. Forestil jer lige – de er meget end 2000 år gamle. Det er da ufatteligt. Men børnene var tabte … ”Det er da ikke særlig højt, far”. Nå, videre til næste event.
Det blev det sidste sted, inden vi indlogerede os på Waiwera Hot Springs nord for Auckland. Lonely Planet (The Bible) anbefalede kraftig et besøg på ”The Kauri Museum”, hvor man har udstillet hundredevis af billeder fra Kauri tiden. Der var maskinerne, som var blevet brugt til at behandle tømmeret, der er stuer indrette fra den på gældende tidsalder. Der var en kæmpeudstilling af rav, som var en slags guldalder, der omgav Kauri tiden, hvor man klatrede op i 60-70 meter høje træer med pigsko og en slags økse i hver hånd for at hugge ravklumper ned fra Kauri træerne – tænk på, det havde jo hængt der i flere hundrede år. Nå, men mor underholdte med historier opfundet til lejligheden og drengene var overraskende veloplagte, nysgerrige og interesserede i museumseventen. Ingen brokkeri.
Vi ankom relativ sendt til Waiwera. Fik en omgang homemade kødsovs og pasta (det var mums). Så efterlod vi køkkenet og vandrede et par hundrede meter for at kaste os i de varme kilder, inden de lukkede stedet en time senere. Det var en dejlig afslutning på dagen.
I dag har vi bevæget os sydover og vi har valgt at overnatte tæt på byen Hamilton – i noget som de hernede kalder Waingaro Hot Springs. Det er vandscotere, varme pools, spa, vandrutchebaner – og så en campingplads. Vi ringede for at booke en plads, men da vi ankom, var der kun de fastboende på campingpladsen – og DE virker mystiske. Det var en mystisk oplevelse, som var et håndfast bevis på, at vi er her lidt off-season. Men stedet er fedt og de varme pools er vanedannende. Drengene er helt vilde med at bade der ved mørkets frembrud – og bruge den sidste energi, inden de skal i kassen.
Nu vil jeg i seng (kl. 00.15 her), så må vi se, hvad morgendagen bringer … :)
