søndag den 1. november 2009

Smil på læberne

Ja, så er det vist min (Sus) tur til at skrive lidt på hjemmesiden, så der ikke går alt for meget Poul Thomsen i vores hjemmeside – og så jeg ikke skal hænges mere ud ;-).

Nå, men nu har jeg altså fundet en fantastisk måde, hvorpå jeg kan holde varmen den første halvdel af natten – og så Bo også kan holde ud at ligge indenfor i camperen. Vi har nemlig fundet ud af, at New Zealand er fyldt med masser af varme kilder over hele landet. Så nu er drengenes og min strategi, at campingpladser bliver udvalgt efter, om de har spa og pools. De bliver nemlig opvarmet fra kilder under jorden og er utrolig lækre. Så for en halv time siden, afsluttede jeg lige dagen med et 30 minutters 40 grader varmt spabad inden sengetid (hvor jeg så sidder og koger nu). Jeg skal love for at det giver varmen og afslapning i kroppen!

I forbindelse med alt der her varme-kulde snak, skal jeg da også lige tilføje, at vi er gået fra blæsende koldt vejr til solskin og varme, så nu er jeg lidt gladere – Drengene og jeg har i alt falde tilbragt det meste af vores slapperdag i poolen og grave varme termiske-bade-huller på stranden imens Bo har lejet en cykel og cyklet hele byen rundet efter løbehjul til drengene og madvarer… Så der er smil på fru Wases læber igen ;-)

Vi er kommet til Rotorua – byen der lugter af æg!!! Jeps det gør den virkelig, men man vænner sig faktisk hurtigt til det, og byen i sig selv er utrolig smuk og spændende. Derfor har vi også valgt at tage en lille slapper fra landevejen og bliver her nogle dage.

Men I som læser denne hjemmeside ved jo også godt, at vi i vores familie ikke er alt for gode til at slappe af alt for lægen. Så hen ad eftermiddagen besluttede vi os for, at nu skulle der ske noget igen. Så vi meldte os til en vaskeægte turistbasker. Vi skulle til en Maori Hangi aften. Dette er en traditionel Maori (som de oprindelige indfødte New Zealænder hedder) aften, hvor vi ser, hvordan disse folk lever og bor. Vi overværede nogle af deres meget interessant ritualer og lærte lidt af deres sprog. F.eks. skulle man hilse med ordet ”Kira Ora ” som i Simon ører blev til ”yoda” (Kendt som Mr. Yoda fra Star Wars). Så ca. 3 sekunder efter at alle os dumme turister havde hilst med ordet ”Kira Ora” råbte Simon alt hvad han kunne YODA. Dette resulterede i, at en af Maorierne kom hen og var klar til at adoptere Simon på stedet og i løbet af de næste 15 år ville gøre ham til høvding for deres stamme…. Hrm… Sikke et tilbud, men efter lidt overvejelse besluttede vi os for, at Simon nok fik den bedste fremtid hjemme hos hans forældre. For Max var dette også en stor aften, og Bo og jeg har her til aften snakket om, at når Max ser tilbage på vores ferie, så vil dette helt sikkert være en af de bedste dage. Max går nemlig rigtig meget op i hvad han får og spise, og da der blev serveret kartofler med brun sovs og lam… Ja så havde Max julelys i øjnene. Så det var med to glade og tilfredse drenge, at vi afsluttede denne fantastiske dag. Kan I have det alle rigtig godt, til vi skrives ved igen. Susanne.

Drengene og jeg graver varmvandthuller på stranden

En Maui aften