Men nu er vi jo en familie på tur – og lidt for sjov – har Sus og jeg valgt at udstille hver vores oplevelse af dagens tur på denne blog. Det hele afhænger jo af øjnene der ser …
Den klassiske turistoplevelse i Fjordland er Milford Sound. Det er voldsomt besøgt, og der er rigtig mange turister af sted hver dag. Vi valgte i stedet at besøge Doubtful Sound, som er 10 gange større arealmæssigt end Milford Sound, men også en tur, hvor man starter med at forcere en sø, Lake Manapouri, hvorefter man tilbagelægger 21 km på den dyreste anlagte grusvej i New Zealand for at springe ombord på en større båd, som guidede os igennem Fjordlandet ud til Det Tasmanske Hav. Turen tager ca. 8 timer, hvoraf de sidste 3 foregår på Doubtful Sound – fjorden ud mod det Tasmanske Hav.
Bo – om dagens tur.
For mig var valget af dagens tur vigtigt og rigtig, da vi stort set var alene på fjorden med vores guidede tur. Det er en mere speciel oplevelse og langt mindre turistet.
Verdens stejleste vej, verdens mindste pingvin, verdens mest sjældne pingvin, New Zealands 2. dybeste sø, New Zealands 2. Største fjord – de imponerede facts vælter ind over os i et tempo, så vi bliver helt immune. Vi er nok lidt mættet og bliver sværere at imponere. Ikke desto mindre var dagens oplevelse en unik én af slagsen.
Da James Cook ramte New Zealands vestkyst for 250 år siden havde han luret fjordenes enorme forgreninger. På sit kort noterede han ”Doubtful harbour”, da han ikke følte sit overbevist om, at han ville kunne finde én havn – eller sågar om han ville kunne finde ud igen. Det spændende ved fjordlandet er, at vi i dag så verdenen igennem James Cooks øjne. I denne afkrog af New Zealand står naturen fuldstændig uberørt og intakt. Ufatteligt. (Hvor mange andre steder i vores verden kan vi sige det?)
I Fjordlandet regner det omkring 7 meter om året! Det er VANDvittig meget vand. Det er en lav tempereret regnskov, som har bosat sig ovenpå et klippelandskab, som er formet af gletscher for mange tusind år siden. Alle de høje bjergsider som omgiver båden på Doubtful Sound er beklædt med grønne træer, hvor de stopper og går over i rå klippe tager sneen smukt over. I bunden er der en sø, som er op til 400 meter dyb og på overfladen består den af lag ferskvand(!), men 10-20 meter nede tager havets saltvand så magten tilbage. Et unikt økosystem. Og bjergtagende smukt.
Det er umuligt at videreformidle på billeder. Vi har selvfølgelig forsøgt, men det kommer bare ikke til sin ret. Jeg tilbragte meget af dagen udenfor på dækket og fulgte nøje det imponerende sceneri for mine øjne. Det var storslået.
Sus – om dagens tur.
Ja, som Bo siger, så afhænger oplevelserne af de øjne der ser, og mine øjne ser ikke altid det samme som Bo. Turen i dag var ok, men ikke noget hverken børnene eller jeg ville gøre igen. Vi havde forinden snakket om, at skippe denne del af turen, men ALLE siger jo, at det er så pragtfuldt og fantastisk, så jeg foreslog faktisk selv, at vi ikke måtte skippe denne oplevelse. Men helt ærligt – det var bare en laaaang dag med tåge, dis, regn og så en masse vand og stejle skranter med beplantning på. Og så var det total dyrt!!!! Ingen af vores andre oplevelser har været så dyre, så jeg var skuffet over ikke rigtig at føle, at vi fik noget for vores penge.
Som en del af turen, skulle vi også besøge et underjordisk kraftværk, hvor vi blev fragtet under jorden for at se turbinerne, som genererer massive mængder af EL. 0g som Max så rigtigt sagde til mig – det var da dødsyg, mor. :)
Så ikke mere fjordlandskab til mig. Det kan jeg ikke rigtig imponeres med. Så i stedet har jeg til i morgen booket et Bed & Breakfast Farmstay, hvor vi skal bo hos en familie med hunde, får, lamaer, køer og andet. DET glæder drengene og jeg os til.
Vi så sæler og Fjordland pingviner, men ingen delfiner. Vi har stadig delfinerne til gode, men dem skal vi nok finde senere.
