Der er tilføjet et par billeder på nogle af de tidligere indlæg.
Og der er nu kommet en opdatering på de billeder, som man kan downloade fra vores speedbådstur - med koder.
Køreturen til Napier var nemmere end frygtet, og vi var fremme allerede kl. 19.00 om aftenen. Via en tankstation fik vi en anbefaling på en restaurant i den indre by. Tiden var kommet til at spise ude – og vi skulle lægge arm med det New Zealandske køkken. Til formålet besøgte vi – altså på anbefaling – restaurant Charlies, som var en Charlie Chaplin inspireret restaurant. Interiøret var spartansk, men maden var fantastisk. Jeg havde selv fornøjelse af lam for første gang på turen – og det var himmelsk. Vi havde en hyggelig aften. Endnu senere om aftenen ramte vi campingpladsen med 2 søvnige drenge.
Napier er et lækkert sted. Turen hertil bragte os igennem landskaber, som startede i Canada med kæmpe skove og masser af tømmer, via Irland med grønne, bakkede enge og masser af får, gennem Toscana, Italien med snoede veje, bakkede landskaber og masser af grønne, høje træer. Ind mod Napier bevæger vi os igennem vinmarker, som hensætter os til det franske for at ende op i en by, som med sin Art Deco stil minder mest af alt om Miami, Florida. Alléer med palmer og en imponerende strandpromenade. Se det er noget af det fantastiske ved New Zealand – det er så varieret, selv over korte afstande!
Napier er tilmed et af de steder i New Zealand, som har de fleste solskinstimer om året. Og det passede familien, herunder i særdeles Sus, som det vist også fremgår af nedenstående samling af billeder :).
Vi har hygget os i Napier. Den første dag ”dallede” vi rundt på strandpromenaden og nød livet. Det var en rigtig sommerdag. Vi fandt en skateboardbane, hvor en masse unge demonstrerede deres kunnen. Max var vild med det. Max og Simon har jo fået et løbehjul for at gøre gåturene mere spiselige – og det her var altså det helt rigtige forum for at vise sig lidt. Men begge drengene var lidt betuttede og kunne jo i virkeligheden ikke måle sig med profferne, så vi fortrak igen.
På en del af promenaden var der (selvfølgelig) minigolf. Det er en af Max Wases favoritter, så det var vi jo tvangsindlagt til. Vi spiste frokost på promenaden på en amerikansk inspireret steakhouse. Det var super godt og meget børnevenlig. Måske lidt for tungt på fedtprocenterne, men Max elskede det. Han er ved at være bekymrende madglad, men er samtidig (også bekymrende) bevist om at spise sundt – og ikke blive tyk. Noget vi arbejder med …
Sus tog drengene med i udendørs saltvandspools, mens jeg tilbragte 1.5 time i supermarkedet for at finde alle de ting, som vi havde fået samlet på vores dosmerseddel. Og lidt til. Jeg købte en blender – til stor jubel for drengene, da mor lige knaldede en lækker jordbærsmootie sammen. Så nu er autocamperen også udstyret til smooties!!
I dag, søndag, har vi fra morgenstunden (dvs. 10.00(!!) – inden vi har fået morgenmad, drengene i tøjet, samlet vasketøj, pakket stole og borde sammen, reddet senge, været i bad, vasket op, ryddet op i camperen, fået vand på, tømt toilet etc.) været på Farmers Market. Det svarer vel mest til en dansk torvedag. Det er sjovt og hyggeligt. Boderne var af meget høj kvalitet, og de var udpræget økologiske – og varerne virkede rigtig lækre. Jeg kom til at sige til Sus at hun bare kunne handle, hvis jeg bare kunne undgå at blive rådspurgt hver gang. Shit, vi skal snart forbi en hæveautomat :). De fleste af boderne havde smagsprøver! Behøver jeg at sige, at Max Wase var vild med det – og jeg var nødt til at hjælpe ham med hans begejstring for tag-selv begrebet. Han var blandt andet på vej i en bod med et stykke spegepølse i den ene hånd og en frikadelle i den anden – altså for at tage lidt chili-con-carne. Jeg forklarede ham, at de fleste gerne så at han købte lidt, og hvis han ”bare” ville besøge dem alle, så måtte han i det mindste være lidt mere diskret. Men efter kaffe, wienerbrød, lækre juicer, et utal af smagsprøver og med hvad der svarer til 4 indkøbsposer forlod vi Farmers Market. Vel ca. 100 dollars fattigere .. :). Men med lækre ting i køleskabet – herligt!
På vej til næste event (!) som var et besøg på verden største sulekoloni, valgte vi lige at presse et besøg på en chokolade fabrik ind. I vanlig tidsoptimeret stil. Selve produktionen var dog lukket pga. søndag, så vi nøjes med et hurtigt besøg i chokoladebutikken. Dette er så en af Simon Viggos topdiscipliner. Vi købte et par stykker af det lækre, hjemmelavede chokolade, og vupti så åd Simon den frø på størrelse med et spillekort. Sus måtte fordele sin over et par kopper kaffe, mens jeg selv ikke er nået dertil endnu. Men Simon han var frisk på én mere. Ufatteligt.
Midt på eftermiddag var der afgang med en traktor med hænger, hvor vi alle 4 blev sadlet sammen med ca. 40 andre turister. Familien deltog jo lidt for min skyld – det må vel siges at være min event. Ja, og den falder vel mest af alt i kategorien Paul Thomsen. Men det var fedt!
Der er kun adgang til sulekolonien via stranden, og det kan kun lade sig gøre, når tidevandet tillader det. Turen med traktor er på 9 km – hver vej. Undervejs lærer vi lidt om geologi og livet i havene omkring Napier. Da vi når frem til Cape Kidnappers, er der en gåtur på en halv time, som er meget stejlt (selv efter Mt. Tongariro) op til fuglefjeldet. Til gengæld stod vi nu få meter foran et par tusind suler, som var ynglende på denne del af Cape Kidnappers. Utrolig flotte og fascinerende fugle.
I morgen tidlig forlader vi Napier for at begive os mod Wellington, hvor vi om 3-4 dage forventer at krydse Cook Strædet og sætte vores fod på Sydøen. Alle vi møder fortælles os bare, hvor meget vi vil elske Sydøen. Spændende, det glæder vi os til :).
