Nelson skulle være det sted på NZ med flest solskinstimer. Det ser vi frem til. Vi ankom sent fredag eftermiddag og indlogerede os efter et par heftige dage på en meget stor campingplads ned til Tahunanui Beach – en bydel i Nelson. Det er et rigtigt fedt område med masser af aktivitet på strandene og sportspladserne omkring.
Fredag slappede vi af i noget fornuftigt vejr. Sus spillede minigolf med drengene, mens jeg ryddede lidt op i camperen. Vi lavede noget lækkert aftensmad og hyggede os lidt med det.
Lørdag tog vi på marked i Nelson. I silende regn. Hvad sker der her? Hvad blev der af det der med solskinstimer? Men sjovt nok kunne man tydeligt se, at de lokale ikke var specielt trænet i regnvejr – de vadede stadig rundt i shorts og klipklapper. Markedet var ret hyggeligt, men da regnen tog til i styrke fortrak vi til snacks i autocamperen :).
Jeg har tidligere på turen været i et par warehouses (alla Bilka) i forbindelse med at vi skulle bruge lidt gear til bilen. De warehouses er for vilde. Og vi havde parkeret tæt på et stort warehouse, som jeg gerne ville vise resten af familien, så jeg foreslog en ekskursion til tørvejr og indkøb :). Vi tilbragte mere end en time derinde. Der er julepynt, juletræer – og ja, ”you name it”. De har simpelthen alt – og i rigtig mange eksemplarer. Sus var mundlam! Det var så overvældende, at jeg slet ikke kunne tænke, sagde hun :). Så vi slap derfra med et par indkøb til drengene ...
Vejret var i stærk bedring og solen viste igen sit kønne ansigt. I den dejlige solskin valgte vi at fortrække til stranden, hvor vi samlede muslinger og legede i sandet. Vandet er lige lovlig koldt til for alvor at bade i det. Efter strandturen smed vi os på en græsplæne og så de lokale rugby hold udkæmpe en mindre turnering. Det var ret sjovt. Vi forstår da lidt af reglerne nu :). Resten af dagen på campingpladsen kastede Max og jeg vores indkøbte football – lige indtil hans hoved ramte hovedpuden …
Søndag var vejret fantastisk. Jeg havde kuller af at ligge stille, så vi skulle på vejen igen – og opleve New Zealand – det er mit mantra overfor resten af familien, som snart glæder sig til Thailand og afslapning. Vi kørte fra Nelson mod nord op mod Abel Tasman Nationalpark.
Efter en times kørsel ankom vi til Kaiteriteri (sådan er det, de fleste af deres stednavne er en ækvilibristisk øvelse selv for sprogkyndige). Wow. Turkis blå vand, brede hvide sandstrande og sol en mas. Endelig – det har vi ledt efter længe :).
Nationalparken er ikke tilgængelig via veje, så det foregår oftest via vandtaxier. Vi fik os booket ind på en afgang, pakkede tasker og smurte madpakker – og så var vi på udflugt i Abel Tasman Nationalpark. Det bød på en uberørt natur og alenlange bounty strande. Pointen er, at vi kan springe af på en strand oppe af kysten, og så kan vi selv vælge, hvornår vi vil retur – men sidste afgang er 17:00.
Vi (Waserne) fandt en lagune, hvor der var nogle små klippehuler. Vi var totalt alene det meste af tiden. Vidunderlig sandstrand. Isoleret. Smukt. Dejligt. Vandet var dog stadig koldt, men vi badede alle 4 – og også flere gange, selvom det ikke var så længe af gangen :). Vi havde nogle dejlige timer, og tog selvfølgelig først båden tilbage kl. 17.00. Vi har fået en masse sol.
Vi valgte at checke ind på campingpladsen lige ved siden af stranden. Sus og jeg nød en kølig pilsner i solen, nachos til drengene – og en Irish Coffee som kronen på værket. Konge dag.
Det var én af de nemmere aftener at putte drengene :)
Bemærk:
- Blodrøde kinder
- Simon møvler - vil altid putte op af sin storebror :)
- Soveposerne er arkiveret ...
